Lars Bukdahl
Overset og undervurderet?
Lars Bukdahl (f. 1968) er kendt for sin vigtige, højrøstede kritikergerning, hvor særligt poesien har fokus. Da han debuterede med Readymade! (1987) modtog han efterfølgende Klaus Rifbjergs debutantpris. I alt udgav han 11 digtsamlinger og romaner på forlaget Borgen, hvorefter der skulle gå 12 år før vi fik en ny bog fra hans hånd. På Forlaget Kronstork udkom Korshøjen som en del af Orissa biblioteket og særligt Lars Bukdahls bidrag høstede mange anmelderroser.
UPDATE MARTS 2021. Bogen har været udsolgt siden 2019, men ved en lagergennemgang fandt en kasse med Korshøjen på loftet.
Korshøjen er en personlig skrift om (stadig) at savne sin far. Og om (stadig) at håbe, at ens far i virkeligheden bare har trukket sig tilbage for at skrive det store værk man selv (stadig) bliver ved med at stræbe efter også selv at skrive.Korshøjen er et umuligt forsøg på at skrive om den helt almindelige patetiske erfaring. Nemlig den, at vores forældre før eller siden dør og så er det vi for alvor er alene i denne mærkværdige verden.
Udkom 13.01.2018
Vi har længe, her på forlaget, ønsket at hylde den svenske digter Ola Juléns bog Orissa. Derfor spurgte vi for snart to år siden en række digtere og forfattere om, at hjælpe os med at skabe det vi kalder OrissaBiblioteket. Hver bog er en genskrivning af Orissa, en gendigtning, en afmontering, måske endda et helt nyt værk. Reglerne, som vi ikke har noget lovbundet forhold til, var at det formelle i Orissa, skulle fastholdes, dvs. der skulle stå en sætning på hvert opslag, venstresiden skulle være blank. Titlen på værkerne skulle, som Orissa, referere til et konkret sted. Og så kunne man forholde sig til dén sentimentalisme eller pathos, som litteraten Erik Skyum-Nielsen i sin anmeldelse af Orissa i sin tid beskrev således:
“Det turde være en underdrivelse at betegne Ola Juléns poetiske minimalisme med ordet patetisk. Bogen er patetisk i en grad, der nærmer sig ren parodi.”
Vi er stolte af at sætte OrissaBiblioteket i verden med disse første fire værker. Vi er drevet af nysgerrighed på, hvad det litterære og poetiske er for en størrelse. Hvad er en bog? Hvad er en digtsamling? Netop derfor er Ola Juléns Orissa sådan en vigtig bog. Fordi Orissa, netop åbner et rum for, hvad litteraturen også kan være.
“Vi lever i en kultursfære, hvor flere og flere områder af menneskelivet koloniseres af markedskræfterne”
- Ola Julén
Vi mener, det er vigtigt, at værne om, at litteraturen har et frirum, hvor den kan undersøge, hvordan man er værk og udsagn. Uden at bekymre sig om ting som markedet, målgrupper osv. Man kan sige, at ingen af disse værker henvender sig til andre, end lige præcis dém, der ønsker at læse dem. På den måde er de til ingen. Og derfor bliver det så hudløst når Lars Bukdahl efter ti års skønlitterær tavshed skriver med versaler “JEG SAVNER MIN FAR”.
“For mig er poesien trøst. Den er trøst og længsel”
- Ola Julén
De fire bøger vi her i første omgang udgiver er:
Lars Bukdahl: Korshøjen.
Rasmus Halling Nielsen: Norske stjerner
Cecilie Lind: Ragusa
Mads Mygind: Bergamo
Bestil alle fire (enkeltvis: 129,-, du sparer 32%), direkte fra forlagets lageret:
Bemærk: de to eksemplarer vi har tilbage har en smule snavs eller en lille fold i omslag.
Udkom 5. marts 2022
"Jeg ved ikke / hvordan jeg / mest præcist / og festligt / hylder den / specifikke / lyslevende / yndlingsdigter / Peter Laugsen"
Tastatur er et langdigt skrevet ovenpå og ved siden af og helt ved siden af Peter Laugesens bindstærke poetiske forfatterskab, et af de vigtigste og mest indflydelsesrige de sidste 50 år.
Kristeligt Dagblad skrev:
”Digtet udspringer selvfølgelig ved tastaturets egen nonsenspoesi, den urpoetiske tegnsuppe, hvorfra al tekst opstår: ” $1234567890+´ !”#€%&/()=?`/ ¶[]≠+’/ qwertyuiopå¨/ ^/ ~/ asdfghjklæø’/ */ <zxcvbnm,.-/ >;:_/ ≤”. Herfra og over cirka 30 sider hvirvles, på én gang lærd og legende, livet, poesien, ligegyldigheder og sandheder op og falder på plads som en art improviseret poetisk fanpost skrevet på langs og på tværs, ovenpå og ved siden af Laugesens poetiske forfatterskab.”