Sternberg

Simple dage er Sternbergs til dato mest personlige digtsamling.

Samlingen kredser om kærligheden i nuet og om de forhold, der var i fortiden. Og på den måde kommer det lige så meget til at handle om at finde et sted i verden, hvor man kan være.

Det er digte om at være i forhold og om at miste. Det er digte om at ville kærligheden, og det er digte om det fælles vilkår, at vi allesammen har mennesker, vi engang var tætte på, men som vi nu i stedet bærer med os. Og hvordan gør vi så det?

Sternberg står på kanten mellem sårbarhed og humor, svajer på et sted hvor intet større sker, og tilbyder læseren et digt at se verden igennem.

Weekendsavisen skrev blandt andet:

“Den fineste kunst i bogen er, (…), at flytte de allernærmeste øjeblikke rundt i forhold til hinanden for at celebrere og illuminere selve det dirrende nu.”

Politiken skrev:
”Det er simple, men også komplicerede dage. Og så er Sternberg som altid bare eminent til små digte”.

Hvad vil det sige at skrive digte, når digteren er det sidste menneske og også verden er ved at ophøre? De sidste dage-digte er en postapokalytisk tilstandsrapport i tidens ånd, nedskrevet imens digteren som verden er ved at gå i opløsning som ”en sukkerknald i vand”. 

Gennem sit hårde koncept undersøger digtsamlingen fantasien om altings ophør, men på den baggrund – som også er dødens – træder det meningsfulde måske alligevel frem for os, der endnu ikke er gået under? Det er ikke en bog, der handler om klimakrisen, men måske – på sin egen skæve facon – om den følelse af verdenstab, som klimakrisen fører med sig. 

Med De sidste dage-digte lukker og slukker Sternberg – ikke bare for verden, men også for den pentalogi af digte fra forskellige tider, tidsserien, som Sternberg påbegyndte i de tidligste tider med Stenalderdigte, der udkom i 2011, fortsatte over de værste tider i Depressionsdigte fra 2014, videre i de bedste tider i Guldalderdigte fra 2016 og til alle tider i Tidsrejsedigte fra 2016.

Tidsrejsedigte er den fjerde samling i den konceptuelle serie afdigte fra forskellige tider, og efterfølger Stenalderdigte, Depressionsdigte og Guldalderdigte fra hhv. 2011, 2014 og 2016.

Digteren Sternberg fortsætter hermed sin udforskning af tidernes tider. Denne gang skriver han fra den tidsrejsendes perspektiv, dvs. sit eget, det er digte, der er skrevet i de mange tider. Historien er som et supermarked, og digter-jegets historie er selv fragmenteret.

Det stramme koncept og den lakoniske stil giver digte, der også - nærmest som en sideeffekt - undersøger træk ved samtiden, i denne ombæring: det rodløse menneskes melankoli.

Sternberg fortsætter sin udforskning af tidernes tider,og nu kommer digterjeget til guldalderen, hvor alting glimter og virker og smager fantastisk. Alle bånd er ophævet og digterjeget er frit til at skabe(sig) i sit eget billede.

Guldalderdigte er tredje samling i den konceptuelle serie af digte fra forskellige tider, og efterfølger Stenalderdigte og Depressionsdigte frahhv. 2011 og 2014.

Det stramme koncept og den lakoniske stil giver digte, der, hovsa,også kommer til at undersøge træk ved samtiden – i denne ombæring: det suveræne menneskes overmod.

Depressionsdigte handler – på sin egen lakoniske facon – om de mekanismer, som både knytter sig til den personlige - kliniske - depression, og til krisetilstanden i et samfund. Finanskrisen og dens efterdønninger slår stadig ind over den offentlige samtale, og ofte er parallellerne til tyvernes depression skræmmende slående.

Sternberg er rejst ned i sjælens mørkeste hul, hvorfra han digter om ensomhed, forfald og apati og spørger til mulighederne for i det hele taget at skrive noget, når alting alligevel kan være lige meget. Depressionsdigte kan kaldes konceptuel, men er ligeså høj grad en negativ beskrivelse af, eller undren over, et samfund, hvor livet handler om x antal successer og hvor flere og flere mennesker bliver sat udenfor samfundet. 

Depressionsdigte efterfølger Stenalderdigte i en serie digtsamlinger om forskellige tider.

Bogen er desværre udsolgt fra forlaget.

Stenalderdigte er den første digtsamling skrevet i stenalderen. Sternberg er rejst tilbage til stenalderen, hvorfra han digter om jagt, socialitet og overlevelse og spørger til mulighederne for i det hele taget at skrive digte. Stenalderdigte kan kaldes konceptuel, men er i ligeså høj grad en negativ beskrivelse af, eller undren over, et "fremtidigt" liv, hvor kød kommer indpakket i plastik og alt er givet på forhånd.

Stenalderdigte er første bog i en serie af digte skrevet i forskellige tider. Den bliver efterfulgt af Depressionsdigte.

Læs mere